Velkommen
For mig har arbejdet med stemmen og stemmens udfordringer, potientiale og udvikling altid været et stort interesseområde, og det var derfor naturligt for mig at søge yderligere specialisering efter endt kandidatuddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium.
Siden da er jeg i 2009 uddannet på Voice Embodiment uddannelsen (voicembodiment.dk), hvor jeg bl.a. har specialiseret mig i stemmerehabilitering og akutbehandling.
Det har givet mig en kæmpe ballast & erfaring – både for mit eget kunstneriske virke, og som vocal coach – som jeg kan tilbyde andre, der også ønsker at tage stemmens udfordringer op.
Stemmen er i konstant udvikling, da den er en del af vores krop – og kroppen som afspejler det liv vi har levet.
Derfor vil der oftest opstå nye udfordringer alt efter hvor man er, hvilken profession man har, og hvordan man har det i – og med – livet.
Det er netop dét, jeg finder centralt i arbejdet med stemmen og dens potientiale.
Jeg tilbyder sang – og stemmetræning for øvede og professionelle sangere og stemmebrugere.
Det individuelle fokus på den enkelte elev/klients behov er altafgørende, og jeg behandler aldrig to elever/klienter ens.
Ved vores første møde vil jeg diagnosticere din stemme og sammen vil vi lave en plan for det videre forløb.
Jeg har mange års erfaring i arbejdet med udtryk og tekstfortolkning, og er af den overbevisning at det letter din stemmes tekniske formåen, når dit kunstneriske udtryk og din klang bliver styrket.
Derudover har jeg mange års erfaring som udøvende sangerinde, komponist og musiker i diverse konstellationer, bla. DEER BEAR, og vil derfor kunne guide og vejlede øvede og professionelle sangere og stemmebrugere i scenisk udtryk, tekstarbejde og nærvær.
Hvis du har brug for at vide mere, så kontakt mig her
UDØVENDE AKTIVITETER:
2009 – : Sangerinde, pianist & komponist i Deer Bear
www.deerbear.com
www.facebook.com/deerbearband
2008 – : Sangerinde i HitMaskinen
www.hitmaskinen.com
2005 – : Sangerinde i Anne Hjort Trio
www.bandportalen.dk/anne-hjort-trio
2005 – : Sangerinde i Anne Hjort Band
www.bandportalen.dk/anne-hjort-band
UDDANNELSE:
2012 – 2013: 1 -årig Stemmerehabiliterings uddannelse
2007-2009: Voice Embodiment (www.voiceembodiment.dk)
2-årig Sanger – og sangpædagogisk specialuddannelse
v/ sangpædagog Anne Rosing-Schow, Body SDS
grundlægger Ole Kåre Føli, skuespiller Terese Damsholt,
Psykoterapeut Marianne Miravet Soribes &
Speciallæge i øre-næse-hals sygdomme & overlæge på
Rigshospitalet med særligt ansvar for foniatri &
laryngologi, Niels Rasmussen
2002-2008: Cand.musicae, Det Jyske Musikkonservatorium
Hovedfag: Sang, Rytmisk afdeling
Speciale i sangundervisning
2007: DHB (Dansk autoriseret helsevejleder)
1-årig uddannelse indenfor kost & ernæring