Skip links

Vocal Coach

Kvalificeret, professionel undervisning i sang og stemmebrug.
Personlig og vedkommende undervisning i performance, fortolkning, nærvær og udtryk.

Som sanger er din stemme dit instrument og dit arbejdsredskab, som skal vedligeholdes og bruges rigtigt. Det gælder uanset hvor, du er i din karriere. Og jo bedre, du kender dit eget instrument, din stemme, des mere personlig bliver den. Og vejen fra følelse til udtryk bliver mere direkte.

Ved hjælp af øvelser, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs medfødte udtryk og fysik, kan en stemme udvikles til en bedre intonation, en fyldigere klang, større udholdenhed og større indlevelse og udtryk.

Jeg har gennem min uddannelse og mange års erfaring lært vigtige metoder og tilgangsvinkler til hvordan man kan forbedre og styrke sin stemme og sit kunstneriske udtryk. Men mindst ligeså vigtig er min udøvende karriere som sangerinde, komponist og vokalproducer. Aktiviteter, som hele tiden giver mig inspiration og indsigt til at arbejde med originalitet, indlevelse og personlighed.

At have stemmen som sit vigtigste arbejdsredskab er ikke kun forbeholdt sangere. Jeg hjælper eksempelvis også skuespillere, undervisere, foredragsholdere og præster. Udfordringerne og gevinsterne ved at kende sin stemme og hvad, man vil udtrykke med den, er universelle, uanset om det drejer sig om talestemme eller sangstemme.

Mine undervisningsforløb er fuldstændigt individuelle, og om det skal være kort eller langt er helt op til dig og dit mål med undervisningen. Har du et konkret mål, kan vi sammen tilrettelægge et målrettet forløb over en længere periode

Jeg tilbyder f.eks.:

  • sangundervisning for øvede, f.eks. MGK- eller konservatoriestuderende
  • sangundervisning og stemmetræning for professionelle sangere & skuespillere
  • opbygning af stemmen op til en større turné
  • vokalproduktion under indspilning
  • forberedende forløb til optagelsesprøver, f.eks. MGK, Musikkonservatoriet, Skuespillerskolen eller Musical Akademiet, herunder hjælp til materialevalg, praktisk prøve mm.
  • Workshops og masterclasses for grupper, kor, virksomheder mv.
  • Stemmetræning for speakere, præster, undervisere, fitnessinstruktører mm.

 

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om hvorvidt min undervisning er aktuel for dig, er du altid velkommen til – helt uforpligtende – at kontakte mig her

Return to top of page