Skip links

Kurser, efteruddannelse & workshops

SANGER- OG SANGPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSESKURSUS 
2024

Sanger- og sangpædagogisk efteruddannelse med udgangspunkt i
 Voice Embodiment v Anne Rosing,
ved sanger og Vocal Coach
 Anne Hjort & psykoterapeut Lars Bjørn-Hansen.

Udover det rent sangspecifikke vil der være fokus på de psykologiske aspekter,
som knytter sig til erhvervet som sanger og/eller underviser.

Efteruddannelsen består af 50 timers undervisning, fordelt på 10 fredage. Derudover vil der være relevant hjemmearbejde, og et sangpædagogisk kaninforløb på 10 undervisningsgange, inkl. supervision.

Kurset indeholder bl.a.

Anvendt anatomi og fysiologi.

Introduktion til, og etablering af Sangerkroppen.

Undervisning i støttekomplekset.

Masterclass.

Diagnosticering (auditivt, manuelt og visuelt).

Afhjælpning af kompensatoriske spændinger.

Konkrete sang – og stemmeøvelser til opbygning og vedligehold af en sund og stærk sangstemme,
og til afhjælpning af højdeproblemer, hæshed, nasalitet, funktionsudfordringer mm.

Herudover vil der være et grundigt fokus på de aspekter og dynamikker,
der vedrører det at være udøvende sanger og/eller underviser.
Med afsæt i psykologisk teori og forskning belyses de oplevelser og udfordringer som vi kan støde på når vi arbejder i tæt kontakt med andre mennesker.
Relationen mellem sang og mental trivsel er speciel interessant fordi vores mentale, relationelle,
inter-og intrapsykologiske oplevelser i høj grad påvirker den biologi, som har afgørende betydning for sang.

De overordnede fokuspunkter tager afsæt i bl.a.

Nervesystemets opbygning og dets indvirkning på individets fysiske
og psykiske tilstand, herunder afstemning og regulering.

Følelsernes funktion og relevans.

Perfektionisme og sårbarhed.


Tid og sted


Fredage 9 – 14

17.januar
31.januar
21.februar
7.marts
21.marts
4.april
25.april
9.maj
23.maj
13.juni

Alle spørgsmål, er gode spørgsmål. Send dem til nedenstående mailadresser

| annehjort@gmail.com | lars.bjoern.hansen@gmail.com

Return to top of page